Cogita

Home / Tema / At Arbejde Med Døden

At Arbejde Med Døden

  • Post By:
  • Date:
  • Category: Tema

Torsdag d. 27 oktober afholdte Cogita temaaften med overskriften Arbejde med Døden. Formålet var at give mulighed for indsigt i den praksis, hvormed døden håndteres i sundhedsvæsnet fra et mindre videnskabeligt og mere eksistentialistisk perspektiv. Til dette formål var indhentet tre repræsentanter fra Røde Kors’ Vågetjeneste samt Helle Timm, chefkonsulent i Videnscenter for Rehabilitering og Palliation (REHPA). Aftenen, der strakte sig over to timer, startede med vågerne, der som frivillige påtager sig hvervet, at sørge for at ingen i deres region (Herlev-Ballerup) skal udsættes for dét at dø alene. At deres virke er på frivilligt gør at der ikke er talende om nogen vågende hær, men alligevel udgør de med deres 40 aktive en helt lille vågebataljon.

14874884_10209904881071204_1149921901_n

De tre repræsentanter med forskellige baggrunde, men fælles ønske om omsorg for livets sidste timer, redegjorde for vågetjenesten og dens struktur, og om hvordan det at våge indbefattede et påbud om en blot tilstedeværelse ved den døende, men uden ret eller pligt til intervention i den medicinske behandling. De var så at sige funktionelle udelukkende gennem deres menneskelige nærvær. De lagde hver især – fra hver sin vinkel – vægt på følelses koncentrerede bevæggrunde for deres valg om at træde ind i vågetjenesten. Målet om at ingen skal efterlades alene ved livet slutning, stod sammen med et mål om at bryde den tabuiserede mur om døden som fænomen ned, og at give plads til livet så længe livet varer. Særligt kunne vågerne vidne om, at sidste af nævnte mål gemmer på smukke dimensioner ved døden. Det sidste ord, der ikke må være usagt, eller den sidste handling eller udfoldelse, der ikke må være ugjort. Vågerne havde om disse flere smukke anekdoter og var ikke berøringsangste eller flove over at stå ved, at man som våger udover at stå den døende bi ved slutningen, også selv får både glæder og smukke øjeblikke ud af hvervet.

Alle beskrev de, hvordan der er en enorm grad af meningsfuldhed over at arbejde frivilligt som våger. Det giver eksistentiel mening. Hertil møder vågerne fra alle sider, plejepersonale, pårørende og den døende selv, stor taknemmelighed. Det var tankevækkende at, der hvor mest mening og taknemmelighed findes, må frivillige kræfter virke, fordi de samfunds betalte kræfter ikke har tiden dertil. Første oplæg blev afsluttet med en spørgerunde og udveksling af de tanker der undervejs havde meldt sig hos de lyttende.

Efter kort pause fulgte Helle Timm fra REHPA op med et mere teoretisk, men stadig meget praktisk forankret oplæg om palliation som alment koncept, historisk såvel som definitorisk, og om hvordan palliationen effektueres i det danske system. Helle Timm introducerede den organisatoriske side af palliation og italesatte forskellige problemstillinger og ambitioner for palliationen i fremtiden. Helle Timm, der er uddannet sociolog, fremhævede bl.a. hvordan der i den nuværende situation forekomme en reel ulighed i palliation. Det skal forstås på den måde, at en lang række faktorer, som alder, diagnose og netværk, der måske ikke er direkte forbundet med behovet for palliation, er afgørende for en patiens mulighed for at modtage det. Der blev refereret til andre systemer end det danske, hvor palliativt sundhedspersonale uddannes udelukkende med palliation som speciale.

14875072_10209904880991202_2062310870_n

I forlængelse af den omtalte ulighed i palliation, opmærksomgjorde Helle Timm også for den mulighed at frigøre palliation som medicinsk tilgang fra dødens sfære, og i højere grad tage den i brug i andre situationer end de vedrørende terminale patienter. Tilfælde som kriser, hvor et diagnosticeret menneske fra den ene dag til den anden må omstille sig fra at identificere sig som rask til syg, og tvinges til at ændre sit eksistentielle grundlag med mål, handlinger og intentioner. Her mente Helle Timm at palliative enheder med rette kunne fungere som eksistentielle flyttemænd, der kunne lette den eksistentielle ommøblering, som der kræves af et menneske, der på grund af en sygdom eller et handicap bliver tvungen udi at omlægge sin tilgang til tilværelsen.

14885919_10209904881111205_1086260708_n

Slutteligt fulgte en planlagt spørgerunde med tid til debat. Debatten overgik flydende i samtaler da aftenen blev erklæret afsluttet. Konkurrerende med et arrangementernes Goliat som 69-timers bar, der foregik sideløbende med aftenens arrangement, var det ikke suveræne kår, men derfor desto større glæde at hvad der manglede i antal blev kompenseret med engagement. Cadeau til Philip og Thomas for det arrangerende arbejde.

>> <<