Cogita

Home / Begivenheder / Månedsmøde i Oktober: Aktiv dødshjælp i Holland

Månedsmøde i Oktober: Aktiv dødshjælp i Holland

Som en selvfølgelig del af en basisgruppe for medicinsk filosofi og etiks bearbejdning af dødstematikken, måtte den aktive dødshjælp før eller siden på debatbordet. Ezio De Nucci lod tilbage ved første månedsmøde i september aktiv dødshjælp sammen med flere dødsrelaterede emner berøre fra en overvejende monologisk position. Oktobers månedsmøde blev den naturlige dialogiske forlængelse af septembers møde. I spidsen for debatten – hentet fra Cogitas egne rækker – var Kirstine Kreps.

Kirstine, der har hollandske aner, tog sit udgangspunkt i Holland, hvor eutanasi siden 2002 har været tilladt. Med et gennemarbejdet oplæg, der startede med en indføring i den historiske kontekst og forklaring af procedure for effektuering af eutanasi, herunder særlig uddybelse af kriterierne for, hvornår eutanasien kan forgå, satte Kirstine rammerne for en diskussion med fælles vidensgrundlag. Ydermere blev vi – før diskussionen blev sluppet løs – præsenteret for udvalgte statistikker. Her inkluderet udviklingstal, der vidnede om en stigning i antallet af udført eutanasi, hvilket i Holland bredt accepteres som et udtryk for stigende accept af behandlingsformen. Mere kontroversielle tal i statistikkerne blev også fremhævet vedrørende antallet af psykisk syge samt demente, der i Holland modtager eutanasi. Trods den ringe procentdel de udgør, skaber tallenes blotte tilstedeværelse i statistikkerne kimen til debat.

Den efterfølgende debat tog sit afsæt i tre af Kirstines udvalgte cases fra Holland, der omhandlede både den psykisk syge, den demente og den symptomfrie 100 årige, der blot følte sig færdig med livet, og disses adgang til eutanasi. Trods manglen på livsappetit i selve emnet, var diskussionen ganske livlig. Mange aspekter blev berørt. Mange uoverensstemmelser påpeget. Og mange uenigheder viste sig at findes blandt de deltagende. Uenigheder, der udover at vedrøre brugen af eutanasi også transcenderede dette emne. Stillingtagen og debatten om den aktive dødshjælp, berører helt grundlæggende opfattelser af liv, død, autonomi og andre værdier. I fremførelsen af sine argumenter og holdning udtrykte den debatterende udover sin holdning til den aktive dødshjælp også nogle af egne grundopfattelser af tilværelsen. Thomas Lacoppidan, måtte som ordstyrer, i alle tre tilfælde hvor debatten blev sluppet ud af buret, skride ind med ordstyrerens ansvar og autoritet, for at dirigere aftenen videre i sit forløb. Det er om ganske lidt man kan tale klart, men klart kan siges; at ingen blev dummere af at være i 42.0.11 fra 17-19 onsdag aften.

Stor tak til Kirstine Kreps for det forbilledligt gode oplæg. Der herskede konsensus om at cogitaidéen blev udført denne aften – Kirstines indsats heri uundværlig. Det er tæt på ren salighed, når det, der tænkes som en god idé, realiseres og viser sig at være det. Det har fra start været en Cogita-ambition at facilitere den interessante debat. En debat som den udformede sig onsdag aften, med et relevant og aktuelt emne, formidlet i et gennemarbejdet, afbalancerede og dygtigt oplæg til et nysgerrigt og engageret publikum. Det vil for fremtid tjene som skabelon for, hvordan Cogita kan levere, det som gerne vil leveres.

Månedsmødet efterfølgende var et af de korte. En del af selskabet tog herefter ud for spise i flok. Cogitianerne spiser i flok, når de er mange nok. Det er en Benny Andersen reference.

>> <<