Cogita

Home / Begivenheder / Organdonationsaften i samarbejde med Donaid og Forniks

Organdonationsaften i samarbejde med Donaid og Forniks

Tværfaglighedens bavne er tændt. Vi blev i foråret spurgt af Donaid om vi i forbindelse med Danmarks deltagelse i International organdonationsdag 2016, ville være medarrangører af en aften (Onsdag d. 6 Okt) på Panum med fokus på organdonation belyst fra tværfaglighedens vinkler. Det var en kærkommen og meningsfuld invitation for Cogita, der med en nærmest fraværende betænkelighedstid takkede ja. Tværfagligheden, foredrags- og debatformen er alle cogitianske adelsmærker som vi ikke afstår fra at bakke op om, når mulighederne byder sig. Donaid calls for aid… And Cogita will answer.

Aftenen blev en succes. Selvom begivenhed lå efter en efterårstrist dag og med betragtningen at der blev budt op til 3 timers foredrag fra 17-20, var der et ganske anseeligt fremmøde. I kontrast til hverdagens forelæsninger som Hannover Auditoriumet normalvis danner ramme for, vil man næsten sige propfyldt.

Aftenens fylde blev udgjort af en filosof, en overlæge fra Neurologisk Klink og en organacceptor hhv. Peter Rossel, Niels Agerlin og Martin Green. De tre komplimenterede hinanden bedre end alle trioers komplementaritetsideal; stenen, saksen og papiret nogensinde har gjort det. Som treenighed, var de hver for sig adskilte ikke kun i perspektiv og baggrund, men sandt at sige også på temperamentet og tilgangen til organdonation.
Udlægget kom fra den store Panum anciennitet Peter Rossel, Lektor Emeritus Københavns Universitet, der tidligere har haft ansvaret for videnskabsteorien på Panum, og – relevant for nærværende aften – beskæftiget sig indgående med organdonation, om hvilket hans reflektoriske kredsen er samlet og sat i orden i artiklen: En moralsk forpligtelse til at være organdonor og forsøgsperson, som er et genoptryk fra 1998.

Det var med en meget analytisk og til dels utilitaristisk tilgang at Peter Rossel med opbyggelige argumenter og et udgangspunkt om at målet var organ-tilstrækkelighed, kom frem til sit standpunkt om at et formodet sammentykke skal indføres. Her videre et formodet sammentykke med en indlejret sanktion til de, der aktivt skulle framelde sig donorregistreret i form af en henvisning til de bageste pladser i køen til organer. Standpunktet, der blev udtrykt i Kristelig Dagblad i foråret og i den sammenhæng vakte en del furore, er ganske radikalt. Der blev i oplægget brugt tid på at fremhæve mange af de gængse indsigelser mod holdningen, og i samme omgang anfægte disse enkeltvis. Undervejs berørte Peter Rossel flere aspekter af organdonation og inddrog i sine argumenter mange af koryfæerne fra filosofiens skolers. Et særligt fokus blev helliget det paradoksale i forholdet: ikke-organdonorer, der modtager organer. Her med en fordrende tone om det dystopiske og helst Organdonationsaften i samarbejde med Donaid og Forniks. i eventuel universalisering af freeridermentalitet. For mere retfærdig fremstilling af filosoffens argumentation henvises til ovenfor nævnte artikel.

Herfra blev aftenen taget helt ned til jorden. Den, aftenen, bouncede imidlertid mod samme jord og endte oppe i kraniekalotten, hvorfra overlæge og klinisk lektor fra Neurokirurgisk klink, Rigshospitalet Niels Agerlin tog sit pragmatiske udgangspunktet. Niels Agerlin, der indledningsvis opfordrede til besindighed i forhold til Peter Rossels meget kontante tilgang, men erklærede sig enig i målet om flere organdonorer, lagde generelt en mere pragmatisk stil an. Der blev fokuseret på hjernedødskriterier og procedurer, der blev suppleret med erfaringer af både alvorlig og humoristisk karakter fra arbejdslivet og hjemmefronten. Der blev redegjort for internationale forskelle, og implikationerne af andre landes tilgang til organdonation. Niels Agerlin skitserede ligeledes, hvordan puljen af potentielle organdonorer minimeres betragteligt, når den udsættes for alskens krav fra organdonor selv, pårørende og sundhedsvæsenet. Det var oplysende 45 minutter, hvor Niels Agerlin skal have stor ros for, at det for en sjælden gang lykkedes at gøre tal og bureaukratiske forhold spiselige og sågar interessante.

Det afsluttende blik for aftenen blev leveret af Martin Green, der selv har været igennem organmodtagerforløbet. Det var kortfattet historien om manden, der fra den ene dag til den anden gik fra at være den rene vitalitet til at være den totalt pacificerede patient. Martin Green var desuden organdonorkonvertit, og havde før sit eget organdonor-acceptor-kapitel ikke taget stilling til organdonation, hvilket han forklarede som en mangel på vished om døden som mulighed eller vilkår i livet. Det var en følelsesfuld og indlevende beretning om de hektiske omstændigheder, der omgærder det at blive meget syg og afhængig af et nyt organ – en ny lever i Martins tilfælde. Patient er etymologisk beslægtet med tålmodighed og lidelse, hvilket virkeligt blev sat på spidsen, når man forsøgte at sætte sig ind i den fatalistiske stagnation som Martins beskrivelse af månederne fra leversvigtet til den nye lever blev tilbudt omhandlede.

Samarbejdet med Donaid og Forniks var frugtbart som samarbejdet mellem sol, regn og et dejligt æbletræ. Yggdrasil med sine tre rødder, tre kroner strækkende sig tre verdener, kunne som livets træ være et beskedent, men passende billede. Vi tænker at det kalder på gentagelser. Stor tak til Thomas Bjerregård og Johan Platz, der var Cogitas repræsentanter i felten!

>> <<